Indfør klimaspor på de mest trafikerede motorveje

Beskrivelse

Indfør et klimaspor på de mest trafikerede danske motorveje - til gavn for både trafikanter og klimaet. Klimasporet skal forbeholdes samkørsel, kollektiv bustransport og elbiler, og dermed kombinere principperne fra norske ‘bus- og elbilspor’ og californiske ‘car pool lanes’. Forslagets hovedelementer: - Klimaspor skal etableres på de mest trafikerede danske motorveje og indfaldsveje, evt. hvor der allerede er mindst tre vejbaner pr. retning. Klimaspor skal desuden indtænkes i nye motorvejsprojekter. - Klimaspor gælder i myldretid. Udenfor myldretid fungerer klimasporene som normale spor. - Klimaspor skal forbeholdes samkørsel (mere end én person pr. bil), kollektiv bustransport (både privat og offentlig) samt elbiler. - Der skal etableres opladningsinfrastruktur i nær forbindelse med klimaspor. - Efter svensk eksempel skal der laves en forsknings- og forsøgsordning med elektrificering af få udvalgte klimaspor. Her skal lægges strøm (elektrificerede skinner) direkte i motorvejen, hvilket på sigt kan være en oplagt løsning til at oplade elbiler mens de er på farten. - Klimaspor vil reducere udledningen fra transportsektoren og skabe mindre pres på de mest trafikerede motorveje. Ligeledes vil de sende et klart politisk signal til forbrugere, virksomheder og investorer om, at dansk vejtransport udvikler sig i en ambitiøs klimavenlig retning.

Startdato 2019-03-12 Est. slutdato 2019-09-09
Slutdato 2019-09-08 Når målet Nej
Udløb om 165 dage Est. dage tilbage 166 dage
Stemmer - dag +2 Gns. dagl. tilvækst +4 stm.
Stemmer - uge +8
Stemmer - måned +56